SOCIALT & MILJØMÆSSIGT ANSVAR
Hos MINI A TURE føler vi et stort ansvar for kommende generationer – vores børn. Som tøjproducent er det vores ansvar at passe på planeten bedst muligt, og vi gør derfor alt, hvad vi kan, for at arbejde med naturen og ikke imod den.
For hver MINI A TURE style, vi producerer, tilstræber vi at tage så bevidste og ansvarlige valg som muligt, når det kommer til materialer, produktionsmetoder og leverandører.
Vores tøj er lavet af certificerede økologiske eller genanvendte materialer og er fri for identificerede skadelige kemikalier og hormonforstyrrende stoffer.
Vi tror på, at vi kan bruge vores forretning til at gøre en positiv forskel i verden, og som led i denne tilgang arbejder vi udelukkende med certificerede leverandører og fabrikker. Herved kan vi forsikre dig om, at MINI A TURE tøj er produceret på en miljøvenlig og socialt ansvarlig måde ved hjælp af de nyeste produktionsmetoder og teknologier. At arbejdsvilkårene og lønforhold er gode.