Hos MINI A TURE finder du funktionelt regntøj til børn i alderen 0-8 år – skabt til hverdagen i vuggestuen, børnehaven, skolen og på legepladsen. Vores regntøj er fremstillet i bløde, lette materialer med fokus på komfort, bevægelsesfrihed og beskyttelse. Tapede sømme og praktiske detaljer som aftagelige hætter, brede skygger og justerbare stropper sikrer, at barnet kan lege ude i regnvejr uden at blive våd.
Vores regntøj er inspireret af den skandinaviske natur og designet i tidløse farver, der nemt kan kombineres med resten af garderoben. Kombiner regntøj med vores termotøj for ekstra komfort på kølige dage. Alt regntøj er udstyret med reflekser, som øger synligheden på de grå dage. Vælg mellem regnsæt og heldragter – alt sammen designet med funktionalitet og børns aktive hverdag i fokus.






















