Social Bæredygtighed

Alle mennesker fortjener et værdigt liv, og dette tilsikrer vi ved gennem vores leverandører at være i tæt kontakt med de mennesker som producerer vores metervarer. Langt størstedelen af vores varer er lavet af OEKO-TEX eller GOTS certificerede materialer, hvilket sikrer arbejdssikkerheden da der ikke benyttes skadelige kemikalier i fremstillingen.

Vi handler i samarbejde med vores leverandører efter et adfærdskodeks der blandt andet stiller krav til arbejdsforhold som løn, pauser, udluftning, sundhedssikring og ferie. Yderligere, da hovedparten af vores leverandører er GOTS eller OEKO-TEX certificerede, bliver de i kraft af dette rutinemæssigt kontrolleret så den høje standard sikres. Læs mere om Miljømærker.

Undtagelsesvis arbejder vi med ikke-certificerede leverandører, hvis vi mener det er socialt bæredygtigt og forsvarligt. Her er der tale om små familieejede virksomheder, hvor vi med jævne mellemrum kontrollerer arbejdsforholdene. Vi er meget tydelige med vores krav til miljø- og arbejdsforhold, og udover at dedikere sig til vores adfærdskodeks skal de lige så dokumentere for os at løn-, sikkerheds- og arbejdsforhold lever op til vores kriterier. Vi kunne vælge udelukkende at bruge certificerede leverandører, men ved at støtte små lokale virksomheder har vi mulighed for at gøre en positiv forskel der hvor det er vigtigt.