Hos MINI A TURE ønsker vi at bidrage til en verden, hvor børn og kommende generationer trygt kan vokse op. Vi er meget stolte af, at vi i marts 2021 er blevet B Corporation (B Corp) certificeret som en verdens første børnetøjsvirksomheder, og vi dedikerer os derfor yderligere til dette mål. For B Corp virksomheder handler det ikke kun om at være de bedste i verden, men om at være de bedste for verden.
Vi har siden grundlæggelsen af MINI A TURE i 2002 haft en drøm og ambition om at skabe meget mere end et traditionelt børnetøjsmærke, og B Corp certificeringen er den ultimative anerkendelse af dette. For os involverer dét at producere tøj til børn nemlig også at arbejde for en grønnere fremtid. Vi ønsker at inspirere til mere udeliv og mindre skærmtid. Til mere genbrug samt en aktiv indsats for begrænsning af overproduktion. Vi har derfor altid tilstræbt en så bæredygtig og miljøvenlig produktion som mulig, og vi har nogle meget klare krav til vores leverandører i forhold til lønninger og arbejdsforhold. Vi accepterer ikke nogle former for skadelige kemikalier, ligesom vi altid benytter de mest mulige bæredygtige materialer fra certificerede leverandører.
Virksomhedssucces er ikke kun et spørgsmål om profit
En B Corp certificering er den højeste internationale standard inden for certificering af virksomheder fra A til Z. Det er en holistisk virksomhedscertificering, der ikke bare måler ét sted. Certificerede B Corps lever op til højere standarder både socialt, miljømæssigt og i forhold til gennemsigtighed. Det er som Fair Trade, men for hele virksomheden og ikke bare for en pose kaffe. Det er som økologimærket, men ikke bare for en liter mælk.
Med vores B Corp certificering kan vi dokumentere at leve op til en række ambitiøse samfunds- og miljømæssige standarder. At vi udviser en ekstraordinær grad af ansvarlighed og gennemsigtighed på tværs af hele værdikæden. Vi er blevet en del af en eksklusiv bevægelse med ca. 3.800 globale virksomheder på tværs af brancher og industrier, herunder Patagonia, Ben & Jerrys, Danone, Daviness, Bodyshop og Rudolph Care. Vi er alle med til at redefinere, hvad virksomhedsucces måles i. Det handler ikke længere kun om profit, men derimod om i fællesskab at gøre en positiv forskel for verden.
”For os er det vigtigt, at børn lærer at sætte pris på naturen, og som barn iført MINI A TURE overtøj kan hverken vind eller vejr sætte en stopper for timevis i det fri. Vi lærer dermed indirekte børnene allerede fra barnsben, at det ikke er nok at være de bedste i verden, men for verden. Man er aldrig for lille til at gøre en forskel.”, fortæller Signe Tholstrup, Stifter og CEO, MINI A TURE.
Sådan bliver en virksomhed B Corp certificeret:
For at blive B Corp certificeret skal virksomheden certificeres af B Lab, som er en selvejende non-profit organisation. Virksomheden bliver målt på en lang række punkter og skal opnå minimum 80 ud af 200 point for at blive certificeret. Certificeringen kræver ikke kun, at virksomheden performer på et vist niveau. Det skal også være en del af vedtægter og formål, at virksomheden arbejder for at gøre godt for samfundet og i videst mulige omfang tager hensyn til alle interessenter i beslutninger.
Du kan læse mere om B Corp her